Indlæg skrevet af klubbens brugere

Vi siger mange tak

GDIK er meget taknemmelige for det flotte sponsorat fra Sydbank.

  • Læst: 244

Velkommen til en ny spændende sæson

Så er vi klar med et festfyrværkeri af aktiviteterne for den kommende vintersæson, og det er tid at melde sig på det eller de hold, som passer til dig og eller din familie.

Vi har i år aktiviteter i både Grejsdalshallen og Grejs Kulturcenter, så derfor har vi sat en masse nye og spændende aktiviteter i søen.

Hjemmesiden.
Vi har fornyet vores hjemmeside, som man vil opleve som nyskabende, sprællevende og spændende.
Gå gerne på opdagelse i GDIK.dk. Alle aktiviteter og hold m.v. kan du finde på hjemmesiden.
Som noget helt nyt kan du som træner/ forælder eller andet fortælle en god historie, vise billeder eller video på bloggen. Brug den så vi får en levende og spændende hjemmeside, man absolut SKAL ind og se.

Gymnastik.
Vi vil sætte fut i gymnastikafdelingen igen, fordi vi tror der går rigtig mange - børn, unge og ældre – rundt som gerne vil dyrke denne motionsform. Der er indkøbt nye redskaber og måtter m.v. som dækker alle behov.  

Floorball.
Som noget helt nyt er der ildsjæle, som allerede er godt i gang med at spille floorball. Det er et sjovt og udfordrende spil med masser af grin og løbeture på gulvet.

Bordtennis.
Vi har købt 2 fine bordtennisborde, som også allerede er taget i brug. Hvis du er til sved på panden og hurtige ryk, så er det måske lige noget for dig.

Badminton.
Vi spiller både i Grejsdalshallen og Grejs Kulturcenter. Banerne bliver frigivet for tilmelding den 9. august, så vær parat ved tasterne – der bliver rift om dem.

Fitness.
I det spritnye fitness center har vi investeret i de bedste maskiner på markedet. Kig ind på hjemmesiden GDIK/ fitness og studer de forskellige abonnementstyper.
Udover fitness lokalet vil der være forskellige holdfitness i hallen (zumba, workout, senior fitness, teenfitness, cross fitness), så der er mange måder at komme i form på. Ugen afsluttes på festlig vis med tapas fitness (og ja, der spises tapas) og leg fredag sidst på dagen.

Hvis du ikke allerede er medlem, så gå ind på www.gdik.dk  og find en motionsform som passer til dig – og meld dig på eet eller flere hold.
Vi tilbyder helt suveræne forhold og lokaler og når vi kombinerer dem med lyst og energi til at motionere og have det sjovt - så har vi alle nået det vi ville - god fysisk form/ bedre helbred og et godt socialt samvær.

Hjertelig velkommen i klubben
Niels Hellmund J.

  • Læst: 209154